top of page
Screenshot 2024-06-25 at 10.21.38.png

BILLEDER
OG SCREENSHOTS

Formål med billeder
 

Når man først begynder at præsentere børn og unge for, at der findes forskellige underretningsmetoder, vil det overraske mange, hvor ofte børn i krise gemmer billeder og screenshots på telefonen. Ofte gør de det på grund af en bekymring for, at voksne ikke vil tro på dem. 

Billeder kan give et visuelt indblik i følelser, stemninger og tanker, som mere traditionelle beskrivelser har svært ved at indfange. 
 

Metoden er god og relevant for børn og unge, som er visuelle, og som kan have svært ved at sætte ord på deres situation, eller som ikke kan lide at skrive. Samtidig kan billeder også være meget private, og noget - ligesom med alt andet - hvor barnet eller den unge skal overveje, om det er noget, de vil dele. 
 

Billeder trin-for-trin 

image.png

  • Billeder kan bruges til at vise følelser, stemninger m.v. Ofte vil det være nødvendigt at supplere mere abstrakte billeder med en lille beskrivelse eller et ord, der støtter forståelsen hos modtageren.  
     

  • Barnet/den unge kan have billeder på sin telefon, som kan være relevant som ”bevismateriale”, fx hvis den unge har været udsat for fysisk vold, og har taget billeder af sine blåmærker, eller det kan være billeder af hjemmet med rod, tomme flasker etc. I disse tilfælde vil det være relevant at supplere med et af de andre formater eller en skriftlig underretning, så barnet/den unge også har mulighed for at også at beskrive sin samlede situation og sine ønsker og drømme.  
     

  • Hvis barnet/den unge har opholdt sig på gaden eller levet i en form for hjemløshed, kan I eller barnet/den unge gå en tur hvor I tager billeder af de steder barnet/den unge har opholdt sig. 
     

  • Rådgiveren kan gå en tur med barnet/den unge og tage billeder i byen, som kan symbolisere følelser, oplevelser, tanker mm. Her vil der ofte også skulle knyttes ord til billederne som vist i eksemplet.   

Skærmbillede 2025-11-26 kl. 12.03.24.png
Opmærksomhedspunkter til billeder


 

  • Billeder efterlader plads til stor fortolkning hos socialrådgiveren i kommunen, hvis det ikke uddybes. 
     

  • Hvis barnet vælger denne metode skal man derfor være opmærksom på, at denne metode evt. skal suppleres af et skriftligt produkt eller en af de andre metoder her i guiden. 
     

  • Denne metode vil lægge op til en mundtlig uddybning ved børnesamtalen, hvilket kan være en fordel. Det er dog også vigtigt at tage en snak med barnet/den unge om, hvordan de har det med at udtrykke sig mundtligt, eller om de hellere vil udfolde perspektiverne skriftligt.  

Eksempel

Se billeder

Vil du vide mere om vores arbejde med underretninger, kan du kontakte vores socialrådgiver Bolette.

 

Bolette Rheder:  Bolette@joannahuset.dk 

Joannahuset logo
Egmont fonden
sagitta charity foundation

Charity Foundation

bottom of page