
BREV
Formål med brevet
-
Det kan for nogle børn og unge være svært at tale med sin børne- og ungerådgiver eller forældre, og med brevet får barnet eller den unge mulighed for at få sagt det, som er vigtigt for dem.
-
Et brev er en mere personlig kommunikationsform. Det kan give mulighed for at barnet eller den unge kan formulere sig på skrift om oplevelser og følelser, som kan være svære at tale om. Brevet er også en mulighed for at bede om en konkret hjælp eller støtte fra kommunen

Opmærksomhedspunkter til brev
-
Hvis barnet eller den unge vælger at skrive et brev, skal det fremgå tydeligt hvem modtageren er, og i hvilken kontekst brevet er skrevet i. Fx om det er skrevet for længe siden og hvem det er skrevet sammen med.
-
Hvis I har mulighed for at arbejde på underretningen over længere tid, så vær opmærksom på om der er noget akut, der skal underrettes om her og nu, fx vold eller overgreb. Det kan fx fortælles mundtligt til kommunen og hvis du/I er i tvivl hvorvidt det er akut, så søg anonyme råd og vejledning hos din kommune.
-
Det er vigtigt at snakke med barnet eller den unge om at underretningen deles med forældremyndighedsindehaveren og andre i kommunen.
