HAR DU DELT DIN BEKYMRING MED BARNET?
Jeg er bekymret for dig..
- SKAL VI UNDERRETTE SAMMEN?
De fleste underretninger kommer fra fagpersoner som lærere og pædagoger, der er i kontakt med børn og unge i hverdagen. Det kan enten være, at de har observeret noget, de blev bekymrede for, eller at et barn eller en ung selv kommer til dem og beder om hjælp.
I begge tilfælde kan man samarbejde med barnet eller den unge om underretningen.
Nogle fagpersoner kan ikke lide at “gå bag om ryggen" på barnet ved at underrette, uden at barnet ved det. Det kan nan undgå ved at dele sin bekymring med barnet eller den unge, og ved at samarbejde med dem i underretningsprocessen, så de selv med til at sætte ord og billeder på deres situation, og de kan beskrive de drømme og ønsker de har til forandring.
Når du skal tale med barnet om at underrette, kan du fx spørge:
Hvordan foretrækker du at underrette? Hvordan udtrykker du dig bedst? Hvad håber du på, at der sker af forandring på baggrund af underretningen? Hvilke tanker, spørgsmål og bekymringer har du om det at underrette? Hvordan kan jeg støtte dig bedst muligt i processen, og er der andre, der også kan støtte dig?
HVORFOR SAMARBEJDE
MED BØRN OM UNDERRETNINGER?
Børn og unge kender deres egen situation bedst.
Når børn og unge selv er med til at formulere deres situation, ønsker og drømme, styrkes deres perspektiv, og det giver voksne et særligt indblik i, hvad barnet eller den unge har brug for. Det kan føre til løsninger i kommunen, som passer bedre til barnet.
I Joannahuset blev vi hurtigt klar over, at vi blev nødt til at udvikle nye metoder til at underrette, hvis det skulle være mere tilgængeligt for børn og unge at involvere sig i at lave en underretning.
Derfor udviklede vi - sammen med børn og unge - nye formater til at underrette, fordi vi oplevede en forskellighed i, hvordan børn og unge foretrak at udtrykke sig.
På denne side kan du få inspiration til nye måder at underrette på, som styrker barnets perspektiv, indflydelse og evne til at handle i den videre sag i kommunen, fordi de bliver aktive medskabere i arbejdet.
Sådan kan du spørge om barnet vil være med til at underrette..
"Når vi skal fortælle kommunen om din situation, er der så en måde, du helst vil gøre det på?
Nogle skriver digte, andre vil sende et brev, nogle har gemt vigtige billeder eller noter på deres telefon.
Nogle vil helst skrive lidt selv, og andre vil gerne have, at jeg skriver, mens de fortæller.
Hvad fungerer bedst for dig?"
Hvad sker der nu?
Mange børn og unge er usikre på, hvad der sker, når underretningen er sendt.
Socialstyrelsen har en række små film til børn og unge, som I kan se sammen.
En vigtig information er, at barnets eller den unges forældre får kendskab til indholdet i underretningen. Det kan være, at barnet eller den unge har lyst til at skrive eller sige noget direkte til sine forældre i underretningen?
Derudover er det vigtigt at fortælle, at kommunen kommer til at tale med barnet eller den unge om underretningen, hvor barnet får barnet mulighed for at uddybe barnets oplevelser og ønsker til forandring.
Du kan hjælpe ved at fortælle, at en underretning kan gøre det muligt for familien at få hjælp. Du kan også fortælle, at ingen børn skal stå i sådan en situation, som den barnet eller den unge fortæller om, og at de beslutninger, der bliver truffet i sagen, ikke er barnets ansvar, men kommunens ansvar.
Hvad hvis barnet er uenig i, at der skal underrettes?
Skal du underrette vedrørende et barn eller en ung, som ikke har mulighed for eller lyst til at samarbejde om det?
Det kan være i situationer, hvor barnet ikke er enig i, at der skal underrettes, men du har en bekymring, som gør, at du har pligt til at underrette alligevel.
Læs her, hvordan vi arbejder med det: