ER DU BEKYRMET FOR ET BARN ELLER EN UNG?
Kender du et barn, der ikke har det godt derhjemme?
Kender du et barn eller en ung, der bliver slået, eller ser sine forældre slås?
Kender du forældre, der drikker for meget? Kender du et barn, som ikke får nok omsorg og som mistrives? Eller et barn, der ofte er overladt til at passe sig selv?
Alle personer i Danmark har pligt til at reagere på dette. Også selv om du ikke har konkrete beviser eller dokumentation.
Du har pligt til at underrette kommunen
Hvis du er bekymret for et barn eller en ungs situation, trivsel og udvikling, har du pligt til at fortælle det til kommunen. Det kaldes en underretning.
En underretning gør kommunen opmærksom på et barns situation, så de kan undersøge, om barnet eller den unge har brug for kommunens hjælp.
Er det akut? Står du med en akut bekymring for et barn eller en ung udenfor kommunens åbningstid, og kan du ikke finde akutnummeret til den sociale bagvagt på kommunens hjemmeside, kan du altid ringe til politiet. Politiet vil stille dig igennem til kommunens akutvagt.
Alle har pligt til at underrette
I Danmark har alle pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare. At have "kendskab" betyder IKKE, at du skal kunne fremvise konkrete beviser eller dokumentation.
Udover din pligt til at underrette, er det godt at huske, at underretninger er en hjælp til det barn, du er bekymret for. Din underretning kan give barnet og familien mulighed for at få hjælp og støtte fra kommunen.
Fagpersoner har en særlig underretningspligt
Er du fagperson, og får du i forbindelse med dit arbejde, hvor du er i kontakt med børn og unge, kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung har behov for hjælp eller særlig støtte, så har du underretningspligt.
.
Din underretningspligt går altid forud for din tavshedspligt - også når du arbejder som læge eller sygeplejer.
Underretningspligten er personlig, og det betyder, at det er dig, som har pligten til at underrette - og altså ikke din leder eller din arbejdsplads.
Hvad sker der, når jeg har underrettet?
Når kommunen har modtaget din underretning, skal de inden for 24 timer vurdere, om der er behov for at hjælpe akut.
Hvis kommunen ikke vurderer, at de skal handle akut på underretningen, vil første skridt være at indkalde forældrene til en samtale på kommunen, og dernæst barnet eller den unge. Til samtalen vil underretningen blive gennemgået.
Hvis underretningen handler om, at barnet eller den unge bliver udsat for vold eller overgreb fra sine forældre, skal kommunen tale med barnet alene, inden de taler med forældrene.
Hvordan underretter jeg?
Der er INGEN krav til, hvordan du underretter.
Du kan både ringe til kommunens familieafdeling, eller du kan sende dem en underretning. I begge tilfælde bør du overveje at involvere barnet eller den unge i, at du er bekymret for dem, og at du gerne vil bede om hjælp til, at de kan få det bedre. På den måde kan du og barnet eller den unge lave en underretning sammen. Det kan du læse meget mere om under Underretninger i nye former.
Hvis du vil underrette anonymt, skal du ikke oplyse, at du f.eks. er nabo, faster eller lignende, da kommunen har notatpligt, og forældre og barn vil derfor få at vide, at det er dig, der har lavet underretningen. Men overvej også, at det kan hjælpe barnet at vide, at du står ved, hvad der er underrettet om - og at du på den måde bakker barnet eller den unge op i deres sag.
Du skal underrette i den kommune, barnet bor i - og alternativt til den kommune, du formoder, at barnet tilhører. Så har kommunen pligt til at sende underretningen det rigtige sted hen. Kommunen har mange værktøjer til at identificere, hvilket barn det omhandler, også hvis du selv kun har sparsom info om barnets navn, skole eller lignende.
Handler din bekymring om vold eller seksuelle overgreb?
Hvis underretningen omhandler fysisk/psykisk vold eller seksuelle overgreb skal kommunen tale med barnet uden forældrenes tilstedeværelse eller samtykke til samtalen med barnet, hvis mistanken retter sig mod forældrene. Dette er med henblik på at barnet kan tale uden pres eller påvirkning.
Ved underretninger om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, skal kommunen lave en risikovurdering, inden de inddrager forældre og netværk i sagen. Kommunen kan vælge at tale med barnet eller den unge uden forældrenes tilstedeværelse eller samtykke, i de tilfælde hvor de vurderer, at det er til barnets bedste.
Skal barnet involveres i underretningen?
Ja, du bør som udgangspunkt involvere barnet eller den unge.
I Joannahuset bestræber vi os altid på at samarbejde med barnet eller den unge om lave selve underretningen. Det gør vi, fordi barnet altid har unik indsigt i sit eget liv og behov for hjælp.
Hvert år sendes der i Danmark over 100.000 underretninger om børn og unge til kommunen, men kun de færreste underretninger bliver lavet sammen med dem, det handler om.
Traditionelt set er underretninger blevet skrevet af voksne henvendt til andre voksne. Ofte uden at barnet har vidst besked og ofte i et sprog, som børn og unge ikke forstod eller kunne genkende sig selv i.
I dag lægger lovgivningen op til, at børn og unge skal inddrages og have højere grad af indflydelse på de forhold, der vedrører dem selv.
Få inspiration og viden om, hvordan du kan lave underretninger i samarbejde med børn og unge under Underretning i nye former.
Har du brug for sparring?
Som underretter kan du søge råd og vejledning hos socialrådgivere i din kommunes familieafdeling, hvis du er i tvivl om, hvad der er vigtigt at få talt med barnet eller den unge om, inden I sender underretningen.
Er du i tvivl om, hvordan du bedst skriver respektfuldt og omsorgsfuldt om barnet eller den unge, kan du læne dig op ad disse skriftlighedsprincipper.
Har du overvejet at involvere barnet i din bekymring?
Langt de fleste underretninger sendes henover hovedet på børn og unge, selvom det er deres situationer, underretningerne handler om.
Læs hvorfor du bør overveje at involvere barnet eller den unge selv - tilpasset deres alder og modenhed. I Joannahuset har vi erfaring med at involvere børn ned til otte år.
Er du selv barn eller ung, og vil du underrette om din egen situation?
I Joannahuset møder vi børn og unge, der gerne selv vil underrette kommunen om deres situation. Mange kan dog være i tvivl om, hvordan man gør og vil også gerne vide, hvad der sker bagefter i kommunen.
Det kan du altid få hjælp og rådgivning om hos os.